Horze Guide

Forskellige typer klipning af hesten


Der er flere måder at klippe hesten på. Når du overvejer et alternativ bør du tænke på:

  • Om din hest står meget inde i stalden
  • Om din hest står meget inde i stalden
  • Hvor meget og til hvad din hest bliver brugt
  • Hvilket dækken du har eller overvejer at købe
  • Hvor meget din hest sveder
  • I hvilken grad din hest kan mærke kulden
  • Om din hest er blevet klippet før – hvis det er første gang bør du starte med noget af det, for at bygge hestens selvtillid op

Helklipning

Al pels fjernes, inklusive på benene, hovedet og ørerne. Denne klipning efterlader hesten uden beskyttelse og kræver derfor nøje opsyn og planlægning, for at sikre at hesten ikke bliver kold og pådrager sig influenza og feber. Sådan en helklipning bør man kun overveje til hårdt konkurrerende heste, som ikke skal gennemgå en kold vinter.

Hunter-klipning

En populær klipning til medium til hårdt arbejdende heste. Selv om det meste af pelsen er fjernet, giver klipningen beskyttelse mod sadlen og holder benene varme og beskyttet. På samme måde som med helklipning kræver det opsyn og planlægning, så hesten ikke bliver kold og syg.

Dækkenklipning

Dækkenklipning er ideel til medium til hårdt arbejdende heste, som kan stå udenfor om dagen når vejret tillader det. Man undlader at klippe områder som ikke er så udsat for sved. Samtidig klipper man nok til at undgå overdreven svedning når hesten er aktiv.

Chaser-klipning

Ligner en dækkenklipning meget, men holder også musklerne i toppen af halsen varme. Chaser-klipningen er ideel til medium aktivt heste som står udenfor om dagen når vejret tillader det.

Trace-klipning

En Trace-klipning ligner en chaser-klipning meget, men kun halvdelen af nakkehårene fjernes, og håret på hovedet lades være eller fjernes kun delvist. Dette giver hesten mere varme og beskyttelse. Denne klipning er egnet til heste som er moderat aktive og står udenfor om dagen.

Irsk klipning

Den irske klipning er hurtig og let at udføre. Den er ideel til unge heste og let aktive heste. Ved at fjerne håret fra de områder hvor hesten sveder mest (omkring halsen og armhulerne) reduceres sveden, samtidig med at hesten er varm hvor det er mest nødvendigt. Den irske klipning er egnet til heste der står udenfor om dagen.

Bib-klipning (hals- og bugklipning)

Er den mest normale form for klipning og fjerner kun en lille mængde hår fra forsiden af halsen og brystet. Nogle vælger at fortsætte klipningen, så den også tager bugen delvist. Denne klipning er ideel til let aktive heste og kan gives til heste som dagligt står udenfor om vinteren. Forudsat at de er robuste nok og har adgang til et sted med ly for regn og sne.

Køb klipeprodukter nu