Få 12% rabat på ALLE dækkener fra Horze & B Vertigo!
Spar nu
Horze Guide

Nogle nyttige tips til opstaldning


Her er nogle nyttige tips som kan hjælpe når du skal opstalde din hest

  • Sørg for at læse og forstå den kontrakt du skal underskrive. Den skal være opdateret og pålidelig. Brug ikke mundtlige aftaler, da de ikke vil kunne beskytte dig hvis der skulle opstå et problem. Sørg også for at stalden har et nødnummer til dig, i fald noget skulle opstå. De typiske ting man kan finde i kontrakten er:
    • Når din hest bliver fodret, hvordan vil de så gøre det og hvilken type foder vil din hest få
    • Hvor vil din hest komme til at stå, fx stald, indhegning, åbent skur, mv.
    • Hvad vil der ske i tilfælde af en nødsituation
    • Hvilke udgifter skal du stå for, fx træspåner, træning, medicinske ydelser, mv.
    • Hvilke faciliteter eller steder har du til rådighed
    • Stedets driftstider
    • Hvad stedets sikkerhedsregler er
  • Sørg for at få betalt regningen når måneden er ved at være omme. Staldejere har behov for at modtage betalingen til tiden, så de kan købe mere strøelse, hø eller korn om nødvendigt.
  • Brug ikke udstyr eller foder uden tilladelse. Spørg staldejeren eller venner om du kan låne deres ejendele. Det er også vigtigt at sætte mærke eller navn på dine egne ting, så andre ved at de tilhører dig. Dermed kan de returneres til dig hvis de bliver væk.
  • Hvis du ikke føler at din hest får den passende mængde foder eller hø, så fortæl det til staldejeren. Fortæl også hvis du har problemer med en af de andre lejere i stalden. God kommunikation kan løse alle de problemer som skulle opstå i stalden.
  • Sørg for at få tilladelse fra ejeren eller staldbestyreren før du håndterer andres heste. Man ved aldrig hvordan de forskellige heste vil reagere når man bringer dem til eller fra laden, fodrer dem, strigler eller giver dækken på.
  • Sørg for at rydde op efter dig selv når du muger ud i stalden. Området bliver holdt ryddeligt så ingen falder over noget, hvis du husker at fjerne striglekasse, seletøj, dækkener, grime og træktov.
  • Det er særdeles vigtigt at være flink og venlig mod alle når man er i stalden. Uhøflighed skaber en dårlig stemning i stalden, hvor folk jo kommer for at slappe af og for at nyde at ride. Hvis der opstår et egentligt problem i stalden, så sørg for at fortælle det til staldchefen eller staldejeren så de kan tage sig af det.
  • Hvis din hest har behov for lidt ekstra pleje såsom en beslagsmed, dyrlæge, hestemassør eller andre fagpersoner som kommer til stalden, så sørg for at du er til stede eller at der er nogen i dit sted. Gå ikke ud fra at staldchefen eller staldejeren vil være der til at se efter eller holde din hest. Hvis du har behov for dette, så sørg for at det bliver inkluderet i kontrakten.
  • Hvis du ikke føler at din hest får den rigtige ernæring eller den rigtige pleje, så er stalden ikke rigtig for dig. Du behøver ikke at forklare nogen hvorfor du forlader stedet, men bør naturligvis forlade det i god ro og orden, uden at brænde nogen broer. At forlade stalden uden drama er det absolut bedste.